Roskilde 04: !!! – vildskaben til forskel
Det var ikke helt fair. To af tidens mest interessante, dansable og visuelt medrivende orkestre, Franz Ferdinand og !!! (Chk, Chk, Chk), var sat til at spille omtrent samtidig på Roskilde Festivalens sidste dag.
Man var tilbøjelig til at hyle og skrige i arrigskab. Men den bittersøde klump bagerst i svælget stod til at sluge, for !!!’s synkoperede, flossede, hypnotiske og voldenergiske diskopunk viste sig næsten ligeså dejlig kompleks og glædessmittende under Odeons teltdug, som på det amerikanske kollektivs seneste udspil, ‘Louden Up Now’.
Der var i perioder dømt dansefest af den slags, man ellers kun ser i den tyske hovedstad og på sydamerikanske strande. Et kollektivt, bevidsthedsudvidende trip med !!! som rusmidlet, og forsanger Nic Offers utilregnelige kropsfagter som finurligt fikspunkt.
Men det tog sin tid, inden de euforiserende medikamenter for alvor begyndte at virke. Især i begyndelsen af koncerten virkede !!! vaklende, hvor en lang række forprogrammeringer tog pusten fra de organiske instrumenter, der ellers tæller alt fra guitar og bas til saxofon og bongotrommer.
Langsomt fik de dog lov til at vinde indpas i lydbilledet og kulminerede i det fortræffelige danseopus ‘Me And Guiliani Down By The School Yard (A True Story)’, hvor frontmand Offer dansede så vildt, at lynlåsen i hans bukser røg, og de ædlere dele blottedes.
Den får selv en afdød østrig-ungarsk hertug, personificeret i fire sympatiske skotter, trods alt svært ved at stikke.