Cake

Femte udspil fra Cake er skåret i 11 nogenlunde lige store stykker, men kagecremen er ikke helt ligeligt fordelt. Til gengæld er smagen stadig den samme. For ligheden med de forgående album er nærmest slående.

Den karakteristiske brug af trompet i Cakes sange er ikke lagt på hylden. Det samme går for deres mix af mange stilarter og genrer. Fra det nærmest smukke og inderlige på ‘She’ll Hang the Baskets’, over det mere dansevenlige krydret med et fedt riff på ‘No Phone’, til en helt ordinær indie-popsang som ‘Carbon Monoxide’. Der er endda også blevet plads til en ægte singer/songwriter komposition hvor forsanger John McCrea, kun akkompagneret af guitar og melodika, synger ‘End of the Movie’.

Cake har ikke været så rundhåndet med bagepulveret når det kommer til den lyriske side af ‘Pressure Chief’. Her er der ikke det store at komme efter, men måske er det med vilje. I hvert fald synger McCrea på ‘The Guitar Man’ om, at nogle folk absolut vil finde et budskab i enhver sang. “You want to get the meaning out of each and every song.”

Til trods for påskønnede tilbagelænede sange med sprøde guitarelementer er ‘Pressure Chief’ ikke det album, der skiller sig ud fra mængden. Efterhånden er det symptomatisk for Cake, der endnu ikke har begået et fremragende album.