Gliss

L.A.-baserede Gliss spiller på denne demo-ep sfærisk rock med elektroniske elementer, der svæver elegant og beroligende som Nato-pigtråd svøbt i vat.

Det lyder som tilbagelænet Garbage møder Cure’s ‘Disintegration’.
Dertil kommer, at vokalen konstant er tilbagelænet og behagelig som en Brian Molko tirsdag nat.

Produktionen er skrabet på en klædelig facon. Den tilpas pudsede, men samtidig uslebne, lyd fanger og inviterer langsomt sig selv indenfor. De fem spor på ep’en afveksler og komplimenterer hinanden på bedste vis, og som en enhed løfter de skiven ud af mængden og ind i varmen.

Der hviler en tung dyne over hele udtrykket, og denne tilbagelænethed, der definerer og former pladen, får lov at leve sit eget liv. Denne selvsikre ro distancerer dog også lytteren en smule. Ind imellem er denne distance beroligende og behagelig. Til tider blot distancerende.