LadyMan

I pladeselskabets pressemeddelelse beskrives det som hookbaseret dancehall og dub ekskursioner, dansable konversationer mellem horn, bas og barberbladsskarpe rytmer. LadyMan er bassist og pladen er blevet til i samarbejde med den talentfulde producer Raz Mesinai (aka Badawi), som er en feteret producer fra New Yorks undergrunds scene.

Pladens tilblivelse er indspundet i en historie om den underlige bas-skikkelse LadyMan. Denne sleske indehaver af et usædvanligt dårligt kvindetække havde igennem længere tid hærget Badawis studie og nabolaget omkring dem. I sit kølvand efterlod han sig en hob af fornærmede kvinder, stakkevis af fastfood beholdere og nogle basspor på Badawis 2″ båndspole.

LadyMans basspor blev i Badawis kyndige hænder omformet til dancehall influeret dub. Med en dystert klingende tone, plukket ned til de mindste bestanddele bas, trommemaskine og en masse ekko. Stilmæssigt ligger den et sted mellem King Tubby’s produktioner fra 80’erne og de tidlige udspil fra de østriske ekko-riddere Kruder og Dorfmeister. Musik i lavt gear med et smil på læben.

Med navne som ‘Lady Killa’, ‘Womanizer Dub’ og ‘Lady dem Crazy’ består pladen af 18 numre og strækker sig over 44 minutter. Det vil sige korte numre, på omkring 2 minutter stykket. Numrene er instrumentale dog med brudstykker af samplet vokal, skrig og skrål, som har fået en runde i ekkorummet.

Pladen er behagelig let, hverken tung ryger-dub eller decideret dancehall men et mageligt sted derimellem. På de få minutter de fleste numre varer, når de ikke at udvikle sig synderlig meget og overgangene mellem numrene er kun i få tilfælde flydende, hvilket er en skam, da numrene minder en del om hinanden. Det giver pladen en opbrudt karakter, som forhindrer lytteren i at synke helt ned i sofaen, og overordnet set giver det pladen et lidt ufærdigt præg.

Pladen har massere af potentiale, men der savnes mere variation og mere kant. Et ok udspil men lidt for monotont og kort af et album at være. Det ville have været en fordel, hvis Badawi havde skåret nogle af numrene væk, og koncentreret sig om de resterende. Måske skulle Badawi blot have satset på et EP-udspil.