- Hvornår har vi sidst hørt en popsang om fertilitet, dating og sex som 46-årig mor?
- Deres ikoniske duet oser så meget af sex, at den først måtte spilles i radioen efter klokken 23
- Hun har arbejdet med landets største stjerner. Nu udgiver hun sin første single: »Jeg håber virkelig, at de kan lide min egen musik også«
Siga
Københavnske Síga, der har vundet forskellige rock-konkurrencer på Sjælland, præsenterer på deres demo tre helstøbte rocknumre med attitude og fremadrettet rocklyd, stærkt inspireret af bands placeret i samme musikalske hjørne som Muse. Dette bliver der bragt bevis for allerede i åbningsnummeret ‘Killed You’ der kunne være et af de numre Muse havde sorteret fra under indspilningsfasen til ‘Showbiz’.
Den anden skæring ‘My Parasite’ er igen et udmærket bud på rock anno 2004, med en livlig rytmik, der på en behagelig måde, bringer lidt kog i gryderne og i glimt svinger sig op på et ganske højt niveau. I Síga-målestok er dette mere end godt.
Afslutteren ‘Where the Hell are You’ er en flydende fortælling om ulykkelig kærlighed pakket ind i klagende guitar og sørgmodig sang, der desværre ikke formår helt at følge op på kraft-udfoldelsen i ‘My Parasite’.
Bevares, alting lyder som det skal, og det er da et udmærket fundament, der spændes ud under sanger Ege Pedersen, men når man lægger sig så tæt på Muse-lyden, hviler der et ganske enormt ansvar på sangeren. Og lad det være sagt med det samme – Ege er ikke Matthew Bellamy.
Egentligt gør Ege Pedersen det rigtige, men det er som om melodierne ikke helt trænger ind i hjertekammeret. Dog er der masser af potentiale i de enkelte sange, og med lidt ekstra fifleri, måske netop især på sangen, gemmer der sig en usleben diamant i Síga.
Siga. 'Síga'. Ep.