The Sewergrooves

Med nogenlunde samme tempo som ølhungrende svenskere har, når de kæmper om at komme først ud af færgen i Helsingør, brager ‘Demon in my head’ ud af højttalerne uden at spørge om lov. Og det gør nu heller ikke noget, for førstehåndsindtrykket af The Sewergrooves er, at de udgør et rart bekendtskab, selvom de godt måtte have ladt deres backingvokaler blive hjemme i Sverige. Det er de klassiske rockdyder, der udgør hovedbestanddelen på dette deres tredje album, og selvom det starter lovende, ender det afsluttende fingeraftryk dog med at blive en ganske anonym affære.

Med de begrænsninger en trio sætter for arrangementerne, er det heller ikke så overraskende, at de dominerende elementer leveres af guitar og bas i hoftehøjde, oven på et sæt understimulerede trommer, der kæmper om opmærksomhed – i øvrigt har tidligere trommeslager i Sewergrooves, Robert ‘Robban’ Eriksson, overladt gryderne til en ny, idet han nu tæsker skind på fuld tid i Hellacopters. Med hvilke Sewergrooves ikke blot har delt trommeslager, men i stor udstrækning også nakkehår, bakkenbarter og hooklines.

Sewergrooves får desværre ikke taget de store og nødvendige skridt væk fra Hellacopters’ skygge og med kun én rigtigt fængende skæring, ender det, der ligner et hæderligt, melodiøst forsøg på at undvige helvedeshelikopteren, som en slatten undvigemanøvre fra rotorbladene.