Maximillian Hecker

Man når lige at undersøge cd-afspilleren. Der går lidt over et minut, før de første klavertoner breder sig, og lidt efter får Heckers falsetstemme også bevæget sig den tunge vej ud i friheden. Med sig har den strygere, forsigtig akustisk guitar og det lejlighedsvise glockenspiel.

Sådan fortsætter resten af den 28-årige tyskers tredje soloalbum. I et interview har den wunderkind-udråbte sangskriver sagt, at han helst ville lyde som Gallagher fra Oasis, men fordi det var for hårdt for stemmen, valgte han at suge melankolien ud af de mest skrøbelige Radiohead-sange.

Og det gør han så i en times tid – med tysk grundighed, som om han skyldte det til nogen. Så grundigt at det bliver for meget, hvis man befinder sig på den pæne side af midnat. Netop derfor er det helt rart, når han i glimt slipper sin androgyne falset på det mest optimistiske nummer, ‘Full of Voices’, der også er albummets bedste.

Omme bag falsetten gemmer der sig en stemme, som bare står og venter på sit helt eget album. Indtil det sker, er det også okay med denne noget eftertænksomme og regnfulde søndag, men lad os nu håbe, at det snart bliver mandag igen for Herr Hecker.