Pharcyde – humor og humle

Reggie Watts viste sig som en karismatisk multikunstner, der ikke bare er et musikalsk talent, men også en formidabel stand-up komiker. Da han mødte de frysende gæster uden foran Rust sent onsdag aften, hilste han på dem med et “Good Morning!” og et kæmpe smil bag det store afrogarn.

Watts introducerede aftens show på et sprog, der lød som vrøvleitaliensk, hvorefter han lavede en præsentation af sig selv med udgangspunkt i en fiktiv opvækst i Stuttgart. Med kraftig sarkasme beskrev han det fede øko og hippieliv i Tyskland 1940′ og 50’erne! Så var temaerne skitseret; germanske elementer og narkotiske stoffer. Efterfølgende blev øjnene vædet af lattertåre ved beskrivelsen af (sanger er svært at kalde hende) Nana Mouskouris trang til at give børn stoffer, som var det matador mix.

En båndoptager og mikrofon var alt, hvad Reggie Watts behøvede for at skabe et lydunivers, der rummede adskillige sang og human beatbox sekvenser. Reggie Watts optog alle lydsporene enkeltvis live på scenen.

Watts havde så meget ild i røven, skarp timing, et sprudlende kropsprog og en mimik, der gav associationer til Homer Simpson, at det var som at være på en karrusel, hvor det børnevenlige tempo blev sparket op til 78 omdrejninger. Trods det heftige tempo blev publikum på intet tidspunkt hægtet af, i stedet hørtes højlydte latterbrøl på Rust.

Stemningen blandt publikum var efter Watts’ optræden afslappet og løftet. De fleste tilstedeværende stod nu klar til aftens hovednavne med et smil på læben. Hvilket gjorde det lettere for de to tilbageværende rappere i Pharcyde Imani Wilcox og Romey ‘Booty Brown’ Robinson at piske en festlig stemning op to mand, når gruppen tidligere bestod af fire, hvoraf både Fatlip og Tre nu er gået solo.

Men opgaven for duoen viste sig at være simpel, det var at træde ind på scenen, der var oplyst af røde spots og give den gas. Gruppen lagde ud med det gamle MTV hit ‘Drop’, herved bragede bassen tungt direkte i mellemgulvet, hvilket forsatte resten af koncerten.

Repertoiret bestod hovedsagligt af numre fra gruppens første album ‘Bizarre Ryde 2 the Pharcyde’. Det legendariske hit ‘Ya Mama’ var en genhørelsens glæde for de mange tilstedeværende. Før ‘Hey You’ røg i luften skulle publikum råbe “Cerveza”, det gik for langsomt for Imani, som spillede lidt børnefornærmet og det blev tydeligt, at Pharcydes attitude ikke er selvhævdende aggressivitet.

Begejstringen for Christiania’s grønt afdeling kom til udtryk på flere numre med linier om fristaden, herunder ‘ Pack The Pipe’. Rusen kunne tydeligt ses på Imani, der havde øjne så smalle som blyantstreger efter en omgang fjolletobak. Men begge rappere var trods rusen oplagte og engagerede.

En af Pharcydes kvaliteter er, at de altid bliver bakket op af kompetente musikere. I aftes var det en stor skallet trommeslager. Det lignede ud fra hans bizarre dinosauragtige hovedform, at han som barn var blevet friseret for hårdt med en høtyv. Keyboard-arrangementet fungerede også rigtig godt i samspil med Pharcydes DJ, som tilføjede scratchsekvenser til de melodiøse beats.
Desværre som så ofte til hiphopkoncerter, var det lidt svært for Booty og Imani at overdøve instrumenterne, selvom der gennem koncerten adskillige gange var hjælp at hente fra pladespillerens background vokaler. Afslutningsvis fik vi en særlig udgave af ‘Runnin’ blandet med elementer fra Snoops ‘Drop It Like It’s Hot’.

Det var velvalgt fra Pharcydes side ikke at spille de mere laid back numre fra de senere albums, når deres ældre musik danner grundlag for en god fest. Dog ville det have været prikken over i’et hvis ‘Pandemonium’ havde været på tapetet. Trods at gruppen var reduceret siden undertegnede så dem sidst i Pumpehuset, levede koncerten op til forventningerne om en hyggelig og skæg aften.