Trivium

De bliver sgu da også yngre og yngre… Kun 18 somre, ældre er Triviums frontmand, Matt Heafy, ikke. Og resten af bandet er ikke meget ældre for den sags skyld.

Men inden i de kære unge drenge gemmer sig en dyb kærlighed til den klassiske trash-metal, dens galloperende maskinpistols-riffs, guitarharmonier og ‘over the top’- soloer, som de med stort musikalsk overskud væver ind i fundamentet af deres ganske glimrende metalcore.

Men det er ikke kun, når det kommer til inspirationskilder og teknisk-musikalsk niveau, at Trivium virker ældre, end de er. For sangskrivningen på ‘Ascendacy’ er generelt langt mere kompleks og ‘stram’, end man ville forvente fra et så ungt band. Et nummer som ‘Pull Harder On The Strings Of Your Martyr’ er simpelthen en født klassiker med riffs, som vil blive øvet på mangen et teenage-værelse, de næste adskillige år.

Når det er sagt, er der dog stadig nogle steder, hvor bandet fra Florida falder igennem; først og fremmest når det kommer til originalitet.
Jeg tror ikke, det er nogen tilfældighed, at Trivium’s melodiøse metalcore-toner er faldet i gode ører hos Roadrunner, da netop det pladeselskab har haft stor finansiel succes med de nuværende konger af genren, Killswitch Engage. Og der er numre på ‘Ascendacy’, der i opbygning, melodier og riffstrukturer mere eller mindre plagierer netop Killswitch Engage.

Samtidig er der steder, hvor Trivium simpelthen satser for hårdt på det kommercielle, det overmelodiøse, og det hele kommer til at lugte lidt af ‘tyggegummi-metal’. Som på den ganske forfærdelige ‘Dying In Your Arms’, hvor Trivium bizart nok ender med at lyde lidt henad Hoobastanks ‘røvballe distorto-pop’.

Men disse ting kan undskyldes med ungdommens kådhed, dårlige dømmekraft og idoldyrkelse. Og der er ingen tvivl om, at metalmiljøet i Trivium har fået et uhyggeligt talentfuldt band, der på sigt kan vokse til noget virkeligt stort.