The Concretes

Det er ikke til at høre det, hvis man ikke lige ved det, men svenske The Concretes startede egentlig som en ren kvindelig trio for ti år siden. Der er sket meget siden.

Bandet er vokset til otte medlemmer samt masser af gæstemusikere. Sammen har de skabt The Concretes’ debut fuldlængdeudgivelse, der nu, et par år forskudt, udkommer i Danmark. Det skal vi kun være glade for. For selv om svenskerne trækker tydelige inspiration fra Velvet Undergrounds romantiske rolighed, så virker svenskerne som et fornyet pust i en forblæst musikverden.

Ved første lyt er det absolut Victoria Bergsmans forførende søde vokal, der klistrer sig fast i øregangene. Siden er de kompakte, rolige lydbilleder, smukt malede af orgel, trommer samt imponerende strenge- og hornarrangementer, svære at få nok af.

Der er så meget dybde og finesse i The Concretes, at der er dækket op til masser af hyggestunder i retrolædersofaen. Men det er ikke tilbagelænet nydelsespop det hele. To af debutens lækreste bekendtskaber, er de dansevenlige ‘You Can’t Hurry Love’ og ‘Seems Fine’, der svinger, så luften suser ind under farmorkjolerne. De sprudler af den energi, som man efter noget tid godt kan savne på resten af det dog smukke, sfærisk svævende album.