Bergman Rock

Hele 17 udgivelser på 11 år havde Bergman Rock i rygsækken, da de parkerede hunden Bob i den svenske hundekennel. Selvom navnet og sproget er ændret, følges der op på den store pladeproduktion. Kun lidt over et år efter deres debut på den internationale scene ligger ep’en ‘Bonjour Baberiba Pt II’ klar med syv numre. Reelt set er det dog kun to nye numre, da der optræder et par covernumre, og de resterende sange allerede er blevet præsenteret live lige siden debuten.

Stilen er der som sædvanlig ikke pillet meget ved. Det er stadig den velkendte skøre jargon, der går igen i både musik og tekster. “Listen to me, I got nothing to say. You Tarzan, me Jane. You Tarzan, me insane”, skråler Thomas Öberg på titelnummeret.

De to coverversioner, der har sneget sig ind på ep’en, ‘Crack of Dawn’ og ‘Unforced Peace’ henholdvis af Richard Hell og Roky Erickson, er fine versioner tilsat en god portion hundegalskab. Men forskellen mellem disse og svenskernes eget materiale er ikke til at tage fejl af.

Alle skæringerne på ‘Bonjour Baberiba Pt II’ er gode. Der er dog et stykke vej op til Bob Hunds og for den sags skyld også Bergman Rocks bedste kompositioner. Under alle omstændigheder er Bergman Rock stadig et dejligt bekendtskab.