Roskilde 05: Håkan Hellström – mudret lyd ødelagde festen

I svenske synonymordbøger må der i mange år havde stået Håkan Hellström, som et alternativ til ordet ‘fest’. Göteborg-romantikerens koncerter var nemlig altid sikre energibomber. Derfor var det også lidt af en tam fornemmelse at opleve charmetrolden på Arena.

Godt nok var han tændt som altid. Glimtet i øjet var der, ligesom den karakteriske hat og et par hvide jeans, der så ud til at være blevet malet på sangerens spinkle ben. Men en skitzofren setliste og en mudret lyd holdt festen gidsel gennem det meste af den godt 80 minutter lange koncert.

Det var først midtvejs, at publikum for alvor fik lov til at hoppe og danse, da Hellström og co. hev klassikere fra bagkataloget frem. ‘En midsommarnatts dröm’ fra dette års ‘Ett kolikbarns bekännelser’ startede balladen og banede vej for hittene ‘Känn ingen sorg för mig Göteborg’, ‘En vän med en bil’ og ‘Kom igen Lena!’.

Det var forløsende, men desværre druknede den svenske gadedrengs vokal ofte fuldstændig i et mudret lydbillede, der var domineret af alt for høje trommer og bas. Det lagde en ærgerlig dæmper. Især fordi de naive, romantiske tekster og Hellströms spinkle, småfalske røst er en stor del af musikkens helt specielle charme.

Det fik sangeren bevist, da han for anden gang kom tilbage på scenen for at tilfredsstille de jublende publikummers ønske om mere musik. På en smuk, afklædt version af ‘Nu kan du få mig så lätt’, hvor vokalen kun var akkompagneret af klaverspil, sang Hellström med følelserne udenpå den hvide undertrøje og viste, hvordan det burde lyde. Det var bare lidt for sent.