Dinosaur Jr.
Støjen og skramlen, der prægede Dinosaur Jr.’s første album, ‘Dinosaur’, er stadig stærkt tilstedeværende på bandets andet album, ‘You’re Living All Over Me’ fra 1987. Men den er også i imponerende grad blevet sat i system. På samtlige albummets ti numre er dynamikken mellem de skarpe og de mere stilfulde passager orkestreret ud med en sublim fornemmelse for overgange. Det handler ikke om vers og omkvæd, tre akkorder og to håndfulde energifyldte sange, at hive hits ud fra. Det er her bandet strækker sig, slipper deres rødder i hardcore punken, og svæver helt op under rockhistoriens store åbne himmel i deres egen fantastiske boble.
Produktionen er ganske enkelt formidabel. Lou Barlows basspil er brølende i den intense duel med J Mascis’s elegante eskapader op og ned over guitarhalsen. Som to downhill skatere om kap. Imens tæsker Murph helt og aldeles igennem på trommerne og holder sammen på de soniske flyveture. Hvert nummer har sine specielle signaturer i Mascis’ strålende guitarlyde. Intet bliver genbrugt. Kun intensiteten.
Skal man alligevel fremhæve øjeblikke i løbet det udstrakte mesterværk må det være raketfarten ‘Kracked’. Det er hårdt, højt af helvede til, men aldrig ondt. Det efterfølgende ‘SludgeFeast’, der skærer ind til benet af ulykkelig og konsekvent uforløst kærlighed med linier som “I’m waiting / please come back / I’ve got the guts now / to reach your eyes … Please wanna hang arround”. Og det lysere, umiskendeligt poppede, men stadig poetisk mistænksomme ‘In a Jar’, hvor J, i hvert fald i én udlægning, kredsende omkring den udkårnes vindue synger ‘I just wanna find out what you’re nice to me for”, inden de igen tager flugten til sikkerheden i deres helt egen verden af blændende musikalske detaljer.
‘Kongen af mindreværdskomplekser’ er J Mascis blevet kaldt, og lytter man til den rent lyriske side af sagen, er den titel da heller ikke en han har mange konkurrenter til. I drømmen om den eneste ene er han fyren, der står i hjørnet, under skyggen, og ikke kan forstå, at pigen ikke ser ham. Det er det boblende, sydende, psykedeliske indre, der er sat i spil på ‘You’re Living All Over Me’, og det er den konsekvens, der får det til at brænde igennem som et af de stærkeste rock-album nogensinde.
Samtidig med at albummet med al tydelighed understreger, at det var J Mascis, der var bandets centrum og leder, byder det også på to numre af Lou Barlow, der ganske tydeligt afslører, at de ikke var på vej i samme retning. I hvert fald peger den udsyrede, tågede lydkollage ‘Poledo’ afgjort mere retningen af den lo-fi som Barlow siden forfinede med Sebadoh, som han dannede allerede inden udgivelsen af Dinosaur Jr.’s tredje album ‘Bug’ to år senere.
‘You’re Living All Over Me’ er et album, som bør have en plads på enhver anstændig rock-reol, der har album som Neil Youngs ‘Harvest’, Pixies’s ‘Doolittle’ og Nirvanas ‘Nevermind’ stående i forvejen. Med hensyn til genudgivelsen skal det nævnes, at den ellers fremragende coverversion af Pete Frampton-nummeret ‘Show Me the Way’, der afsluttede den oprindelige udgivelse fra 1987, af en eller anden underlig grund er strøget af tracklisten og erstattet med den oprindelige b-side-udgivelse, The Cure-coveret ‘Just Like Heaven’, der dog ikke er mindre formidabel. Genudgivelsen byder desuden på bonusmateriale i form af to ganske fine musikvideoer til ‘Little Fury Things’ og ‘Just Like Heaven’.