Animal Collective

Et kreativt venskab, der strækker sig tilbage til starten af 90’erne, samt en vision om at skubbe en anelse til begrebet popmusik – fra dens ofte letkøbte og formstøbte position til et mere lytterkrævende ståsted – er udgangspunktet for samarbejdet i den sprudlende amerikanske gruppe, Animal Collective.

Og det er et interessant sted, gruppens udtryk er endt efter dette skub. Her er der ingen genkendelige afstøbninger eller gængse strukturer men i stedet et væld af obskure symfonier og skæve tilgangsvinkler, der med udgangspunkt i sfærisk indie, hypnotisk rock og drøvtyggende folk ind i mellem, med succes, står distancen hver for sig, men oftest, med endnu større succes, falder sammen i et smukt udbrud af lydbilleder. Så besynderlige og stærke at de sagtens kunne udgøre soundtracket til en spøjs, men mindeværdig drøm. En af dem man går og tripper lidt over resten af dagen.

Om ‘Feels’ i al sin originalitet og aparte struktur kan skubbe til popmusikkens tradition er tvivlsomt og egentlig ligegyldigt. For der er ingen tvivl om, at gruppen med dens storladne og næsten barokke følelsesudladninger allerede har rystet sjælen godt på flere genrer. Og i hvert fald også ét menneske nu.