Donna Regina

Tyske Donna Regina er et band med adskillige år og ikke mindst album-udgivelser på bagen. Ikke desto mindre er det ikke meget vi har hørt fra electronica-veteraner herhjemme i tidens løb, og man kan med god grund spørge sig selv, hvad der ligger bag?

Men svaret er slet ikke ligetil. For Donna Regina gør instrumentalt brug af nogle af de samme avantgarde-poppede virkemidler som eksempelvis Saint Etienne, Stereolab og Broadcast, lige som sangerinden, Regina Janssen, synger sig igennem de simple, elektroniske pop-hymner med samme luftige distance, som sangerinderne i ovennævnte succesfulde bands. Men pladsen til art-poppere herhjemme såvel som ude i den vide verden er trang og publikum småt. Samtidig er det efterhånden noget aldrende band også en god portion kedeligere end sine genre-kompagnoner.

Med ‘Slow Killer’ har trioen præsteret et jævnt album, der først og fremmest lyder modent og afbalanceret, og tyskerne har blandt andre hentet hjælp fra den franske producer og musiker Bertrand Burgulat. Det har de nu ikke haft den store succes med, og der er meget få sprælske indslag på albummet, der til tider tenderer til det sløve. Heldigvis har Donna Regina en del fine melodier i ærmet, som ved nærmere gennemlytning kompenserer for det noget uimponerende førstehåndsindtryk. Numre som ‘Lazy Heart’, ‘End of September’ og ‘Enemy – No Enemy’ er alle udmærkede, behagelige popnumre. Men trangen til at sætte albummet i rotation udebliver nu stadig.