Mattafix
At lytte til den britiske duo Mattafixs debutalbum er i øjeblikke som at være nyankommen i en fremmed storby midt om natten, sidde i en taxa og betragte forbifarende neonoplyste facader og gadens slum – træt og sulten og mest fokuseret på at finde et sted at sove. Andre øjeblikke er det som at sidde tilbagelænet på en palmestrand med en eksotisk drink i hånden og en kærtegnende brise i håret. Sidstnævnte stemmer mest overens med bandets navn, som på den vestindiske ø St. Vincent betyder ‘no problem’.
Det ambivalente forhold i musikken afspejles også i de melankolske og poetiske tekster, hvor emner som etniske tilhørsforhold, turbulente verdensforhold og kærlighed kommer til udtryk som både lys og mørke. Og de to unge albumdebuterende medlemmers multikulturelle baggrund – den ene med indiske forældre, den anden med en vestindisk mor – smitter i den grad af på deres elektroniske musikunivers, hvor både raga, reggae, dancehall, Bollywood-soundtracks og calypso såvel som rock og hiphop får spillerum.
I Mattafix rappes der med ultra-britisk accent ala The Streets og synges på reggae-facon – begge dele med stor overbevisning. Og særligt på numre som ‘Gangster Blues’, ‘To & From’ og ‘Everyone Around You’ går de multukulturelle harmonier op i en højere enhed, mens singlen ‘Big City Life’ til gengæld hurtigt bliver en noget trættende affære.
Det hele er pakket ind i en nydelig produktion, der gør albummet yderst MTV-venligt, men som desværre også lægger et vattet lag hen over de kanter og spidser, der måtte have løftet musikken yderligere og tilføjet den endnu mere street credibility.