Rammstein

Man kunne vælge at kalde det tysk effektivitet. Her kun lidt over et år efter mesterværket ‘Reise, Reise’ er Rammstein på banen igen med nyt materiale. De flammeelskende romantikere har ikke glemt deres klassiske dyder – det store guitarriff og den endnu større produktion er stadig på plads. Men Rammstein viser på ‘Rosenrot’, at de i øjeblikket befinder sig i den type rivende kreative udvikling, hvor man sjældent kigger sig tilbage eller tænker for meget over tingene.

Rosenrødt er det ikke i nogen forstand, og der et et par deciderede fejlskud imellem pladens numre. Men omvendt er det en fornøjelse at høre et band, der i den grad eksperimenterer og vinder nyt land, som Rammstein gør her. Det bedste eksempel er ‘Stirbt nicht vor mir’, hvor forsanger Till Lindemann går i forbavsende vellykket duet med Texas’ frontkvinde, Sharleen Spiteri. Den dystre og drømmende semi-akustiske duet ligger meget fjernt fra, hvad man forbinder med Rammstein, men står alligevel som et af pladens stærkeste numre.

Generelt må ‘Rosenrot’ siges at tilhøre Till Lindemann. Hans evner som sanger er vokset støt på de sidste to album, og melodierne på ‘Rosenrot’ er nogle af de bedste, bandet nogensinde har kastet af sig. Det samme kan siges om teksterne, der har en romantisk inderlighed og personlig tone, der var svær at finde i det voldspornografiske S/M-univers, de dyrkede på deres tidlige album. Rammstein er blevet voksne, og det har hjulpet dem til at finde deres anden ungdom.