Mikkel Glasser

Pladeselskaber er på ingen måde ufejlbarlige. Nogle gange kan deres råd og dåd dog være berettiget. Trods indledende interesse fra enkelte danske selskaber har den blot 22-årige Mikkel Glasser i stedet taget gør-det-selv-vejen. Derfor er han nu på gaden med sit debutalbum, der både er skrevet, indspillet og altså udgivet på egen hånd.

Med åbenlyse forbilleder som John Mayer, Damien Rice og danske Girlfriend, fremfører den unge singer/songwriter sine afdæmpede kærlighedssange i form af en håndfuld alvorlige ballader, der trods albumtitlen ikke indeholder skyggen af selvironi. Åbneren ‘Don’t Talk’ indledes eksempelvis med arabisk bøn og afsluttes med højlydt nazistisk propaganda, imens den unge danske sangskriver forkynder sit humane budskab om fred og ro.

Albummet er 38 minutters finpoleret vellyd af halvakustisk guitar, nænsomt suppleret af blandt andet trompet, cello og mandolin i en kønsløs Pampers-produktion, der har suget enhver uren tone og mislyd ud af projektet. Selv om Glasser enkelte steder viser sans for fine melodier, synger han dog konstant i kor med kedsomheden gennem de 11 lommefilosofiske skæringer, der tilmed fremføres på et lettere naivt og dansk-præget engelsk.

Det strømlinede lydtapet ville have passet glimrende ind i sendefladen på Sky Radio, der for nylig måtte lade livet. Så drastiske konsekvenser bør Mikkel Glasser ikke overveje, men med mere originalitet, nerve og modenhed kan hans fnuglette popmelodier godt tænkes at finde sit kommercielle publikum.