Marty Stuart
“It all turned out to be just another shattered dream and a broken promise land”. Tonen er Johnny Cash’sk og rækker tydeligt tilbage til hans ‘Bitter Tears: Ballads of the American Indian’ fra 1964. Marty Stuarts frembringer med sin fortælleivrighed og dybfølte passion for indianerfolket og dets kultur en helt igennem umoderne, straight-from-the-heart samling af politisk ladede og sentimentale countryfortællinger.
Fortællingerne kredser ikke kun om fortidens Lakota Sioux-helte og -nederlag som Sitting Bull, Crazy Horse, Red Cloud og Wounded Knee, men berører også nutidens og fremtidens håbløse situation for mange indianersamfund med store sociale problemer og en smuldrende kultur.
De musikalske tråde strækker sig gennem countryrock og stille akustiske western/folk skæbnefortællinger med hvinende slideguitar. Trådene sammenfattes af ære, mandsmod og tab. Det er rørende.
Med sine mange mange år blandt countrygenrens største navne demonstrerer Stuart overlegent, at han ved, hvordan en melankolitynget countrysang skal loddes sammen, så end ikke den mest kyniske gunfighter undgår tåreudspilede hundeøjne og grødet stemme. De enkle fortællinger og budskaber går uden om det moderne menneskes fornufts- og forklaringsforsvar og direkte ind i centralnervesystemet og blodbanerne. Ikke mindst på personer, der er eksponerede for den slags. Men visse steder løber Stuart i al sin forhippede dedikation og begejstring også ind i en fortællemæssig blindgyde, fordi han glemmer at få mellemregningerne med.
Det sidste skal dog ikke skræmme eventuelle interesserede væk. Hvis man er til old style country-lyd kombineret med det politisk korrekte, er Marty Stuart ualmindelig leveringsdygtig.