Harvey Lindo
Her er en af den slags plader, som ikke gør nogen fortræd, men som bestemt heller ikke gør en forskel. Stilen er behagelig soul og jazzet hiphop, der vil fungere fint som baggrundsmusik på caféens playliste. Men meget mere end et hyggeligt lydtæppe bliver albummet ikke.
Harvey Lindo er et alias for produceren Dominic Jacobson. Han har tidligere udgivet to albums under navnet Modaji, hvor stilen har været et dansevenligt mix af jazz, soul, techno og house.
På ‘Kid Cloves’ er dansestemningen skiftet ud med sofahygge. De korte numre er næsten alle opbygget omkring simple keyboardmelodier og pæne trommeloops, blandet med jazzede bas-samples, sporadiske trompeter og akustisk guitar. På papiret en udmærket cocktail, men opskriften bliver lynhurtigt forudsigelig. De første 15 sekunder af et nummer indikerer hurtigt, hvad de næste tre minutter vil bringe.
Musikken bliver aldrig rigtigt fængende, og det er svært at fremhæve enkelte numre, da det groft sagt kun er de forskellige gæster, der adskiller dem fra hinanden. Det bliver til repræsentationsrap fra undergrundsgrupperne Lacks og Maspyke, og nydeligt letfordøjelig sang fra Phillipa Alexander og Kat Johnson.
Tilsammen giver det behagelig earcandy, men albummet lugter altså lidt af manglende opfindsomhed og lavt ambitionsniveau.