Zucchini Drive

Sorte regnskyer over livsforladte europæiske industribyer er kun ét af de mange billeder, der melder sig på nethinden efter oplevelsen af denne stemningsmættede udgivelse.
Hiphop blandes elegant med electronica og indierock, og giver ‘Being Kurtwood’ sit helt eget udtryk. At kalde det et frisk pust på hiphop-scenen klinger forkert i denne sammenhæng – det føles mere som et spadestik dybere i en musikalsk underverden.

Elektriske guitarer, gennemtrængende synthflader og mudrede basgange klæber sig om de to rapperes indlevende stemmeføring, og skaber en mørk og kraftfuld ramme omkring det poetiske tekstunivers. Bagmændene, svenske Marcus Graap og belgiske Tom de Geeter, formår desværre ikke at overbevise som rappere og tekstforfattere. Ligesom musikken generelt overdøver vokalen og ofte stjæler opmærksomheden. Til tider er det ligefrem umuligt at høre, hvad der rappes.

Et utal af gæsteproducere og musikere bidrager med vidt forskellig musikalsk baggrund, hvilket giver en fin variation. Men samtidig fremstår ‘Being Kurtwood’ som et nøje sammensat og ikke mindst sammenhængende album.

Specielt værd at lægge mærke til er den melodisk pulserende ‘Painting Things in Harsh Colours’, og den progressive programmering på ‘Banned from Poland’. Svævende ‘Earth to Kurtwood’ er også et spændende uforudsigeligt bekendtskab.

Albummet kræver en vis tålmodighed. Porten til underverden åbnes ikke lige med det samme, men langsomt sniger sangene sig ind på en. Der er bestemt lys i mørket for Zucchini Drive.