The Weepies

Med den akustiske guitar svunget over skulderen, begiver Steve Tannen og Deb Talan sig i kast med kærligheden på deres andet album ‘Say I Am You’. På trods af bandnavnet er det nu ikke umiddelbart den tårevædede indgang til temaet, der præger albummet. Sangene er derimod enkle og opløftende, mens de soler sig i folk-poppens melodiske univers.

Med nænsom knipsen på den akustiske guitar berettes der melodisk om amourens lunefulde væsen og dertilhørende forbandelser og velsignelser. Deb Talan giver den som fortællerske størstedelen af albummet igennem, og prioriteringen forstås. Hendes vokal lyser af sødme og uskyld og går fint i spænd med kærlighedssangene.
Indimellem kan stemmen minde om Aimee Mann og Karen Carpenter, ligesom musikken til tider slægter The Innocence Mission en smule på, dog uden at forringes af den grund.

Hvor duoen står rigtig stærkt, er imidlertid med deres tekster, som er konsekvent introspektive og poetiske. Sparsomt akkompagneret af keyboard, trommer, bas og guitar, er vokalen i centrum sangene igennem med til at teksterne kan skinne igennem.

‘Say I am You’ er et gedigent album, men ikke ubetinget. Bag de melodiøse og sympatiske sange, lurer monotonien. Mens hovedet artigt bopper op og ned i takt til de uskyldige toner, kan man ikke undgå følelsen af, at det hele næsten bliver lidt for pænt og dydigt. På intet tidspunkt voves pelsen; i stedet svøbes den om lytteren til varme og velbehag – men også en smule kedsomhed.