Tool

Fra det første karakteristisk snørklede riff rammer lytteren, til den sidste ambiente lydflade langsomt toner ud, er Tools seneste epos et sublimt gennemført værk. En af den slags sjældne plader, hvor alle detaljer på næsten mystisk vis formår at tjene helhedens formål.

Der er som sædvanligt meget højt til loftet, når de fire herrer åbner døren ind til deres moderne verson af prog-rock, men sammenlignet med deres forrige udspil, ‘Lateralus’, er ‘10.000 Days’ et langt mere varmt og sjælfuldt album, både når det kommer til lyd og stemning. Hvis ‘Lateralus’ var en katedral – en majestætisk konstruktion, hvor hver eneste hvælving og fresko virkede til at indeholde symbolske betydninger og geometrisk perfekte spejlinger, så er ‘10.000 Days’ nærmere at sammenligne med en dyster roadmovie – en konstant bevægelse, der båder byder på snavs og mudder, de åbne vejes meditative ro og landskabets rå og mystiske skønhed.

Albummet indeholder noget af det tungeste og mest beskidte materiale, Tool nogensinde har leveret, hvor Adam Jones’ guitar og bandets innovative rytmesektion med polyrytmisk raffinement driver riffmaskinen til UG med kryds og slange. Men samtidig bryder bandet igen nyt land med det melankolske og meditative epicenter, dobbeltnummeret ‘Wings for Marie’/’10.000 Days’ – et næsten 19 minutter langt værk, hvor alle traditionelle musikalske strukturer er gemt væk til fordel for en østerlandsk kontemplativ stemning, hvor associationerne flyder frit, og temaer kommer og går i en rejse fra A til B.

‘10.000 Days’ kræver noget af sin lytter, før det giver noget igen. Ligesom med albumcoverets 3D-billeder (der er en hel historie for sig) kræver albummet, at man giver sig tid til at finde fokuspunktet, før det åbner sig op, og man indser dybden og perspektiverne i Tools seneste mesterværk.

Læs stort interview med Tool i det nye nummer af Soundvenue Magazine, der er på gaden nu.

Tool. '10.000 Days'. Album. Sony BMG.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af