Neil Young

»I’m living with war everyday
I’m living with war in my heart everyday
I’m living with war right now«

Ja, selv for de, der sidder bagerst i klassen, er det ikke til at tage fejl af. Neil Young er pirret som en lænkehund, der kan øjne en stor saftig luns kød uden for hundesnorens rækkevidde. Kødet, der får Young til galpe, er USA’s ‘shadow man’, George W. Bush og hans aktive krigsmaskine.

Med ‘Living With War’ har Neil Young (der i øvrigt selv har en republikansk fortid og er tilhænger af “The Patriot Act”!?) børstet støvet af protestsangen og rettet den ind på vor tids Vietnam, krigen i Irak. Young har aldrig holdt sig tilbage med de politiske budskaber, men han har ofte haft svært ved at præstere det helt store raffinement, når han er draget ud på politiske korstog. Men man skal som bekendt ikke dømme en mand på hans fortid, og der bydes faktisk på meget lidt letkøbt politisk korrekthed og melodiløse guitarstatements i denne omgang.

Det er albummets store styrke, at Young på mange af numrene søger at skildre krigens uoverskuelige menneskelige konsekvenser med udgangspunkt i de nære historier. Historier, vi kan forholde os til. Soldaten, der drager i krig, mennesket, der får ødelagt sit hus eller mister sit barn. Scener og fortællinger, der kan minde om Springsteens 9/11-beskrivelser på ‘The Rising’ fra 2002. Det giver albummet følelsesmæssig tyngde og nærvær, som i det store hele ikke lader sig forstyrre af de to-tre klassiske protestsange, hvor man slæbes gennem omkvæd, der ønsker at afsætte præsident George W. ved en rigsretssag og lign.

Det aftvinger respekt, at en mand i denne alder fortsat lader den indre rebel tage rattet, når tingene går den gale vej. Det er sine steder som at høre en ung Dylan synge ‘Chimes of Freedom’, og man sidder med en fornemmelse af, at Young ville brænde op indefra, hvis ikke han havde indspillet dette album. Så mørkt, alvorligt og rødglødende hedt synes der at være derinde i den aldrende veterans legeme, at hvert et »peace«, »love« og »fuck you« brænder sig ned gennem tungen, som forkullede mindelser om et USA, som engang var meget andet og mere, end i dag.