Urkraft

Nogen gange kan det næsten være dårligt for et band at sætte barren for højt for tidligt i karrieren. Urkrafts debut-album fra 2004, ‘Eternal Cosmic Slaughter’ står i mine øjne som en milepæl inden for dansk metal, og selvom ‘The Inhuman Aberration’, der er bandets første udspil på det internationale label Earache, er et på alle måder kompetent og velspillet metalalbum, så kommer det, måske meget uretfærdigt, kun til at stå som en lidt ringere udgave af forgængeren.

Der er ikke en finger at sætte på udførsel eller lyd på det nye album. Urkraft er ekstremt kompetente musikere, alt er stadig hypertight og virtuost, og på på produktionssiden er de igen i Tue Madsens sikre hænder.

Problemet med albummet ligger mere i anslaget. Udgangspunktet er stadig en blanding af døds- og trashmetal, men på det nye album har de valgt et lidt mere råt fokus i riffs og atmosfære, der er mere straight dødsmetal, og albummet fremstår ikke helt så storladent og harmonisk veludviklet som forgængeren.

Synthelementet er længere fremme i lydbilledet, men på mange numre virker det parafraserende og adskilt fra resten af arrangementet, gentagende det udtryk, der allerede er i musikken frem for subtilt at udvide Urkrafts rum, som det sublimt gjorde på ‘Eternal Cosmic Slaughter’.

Tilbage står Urkraft med et album, der sagtens kan måle sig med det meste af, hvad der foregår på den europæiske metalscene. Det er vægten af deres egen skygge, der giver dem problemer.