Oceano da Cruz

Et mikroskopisk budget – “beskedent” er vist for flashy i denne sammenhæng – komplet kunstnerisk frihed samt lange aftener med – det er bare et gæt – røg og drikke skaber en uhøjtidelig stemning af “anything goes” på denne musikalske double bill, ‘Rocksploitation’ og ‘No More Oceanomania’, fra den danske ener Oceano da Cruz.

Som drikkelagssang er ‘Mr. Beerbourineman’ Dylans original overlegen, og i kærlighedsdramaet ‘Penélope da Cruz’ bombes Tom Cruise i småstykker af et F16-fly… Jo, god lir, humor, selvironi og små historier er der masser af. Det hører sig nu engang til, når man som Oceano da Cruz lever og ånder i lo-fi-land, hvor indie og folk er nærmeste naboer.

Og som mange af åndsfrænderne, der slæber sko og buksebag hen over fortovet i dette selvvalgte eksilparadis, er Oceano da Cruz af den gamle skole, der kan skrive de rareste og fineste melodier, så genrebetegnelser og -krav kommer til kort. Sange som ‘Endless Esmeralda’, ‘The Delight Machine’, ‘The Love Song of the Oc.’ og ‘Step Down Great King’ er kvalitetsmusik af en kaliber, der ikke står tilbage for label-kammersjukkerne i Larsen & Furious Jane og Figurines.

Det ville være fristende at kalde enmandshæren Oceano da Cruz for et sympatisk bekendtskab, hvis ikke lige det var fordi, at det ord ofte påklistres en brav eller underholdende indsats, der synes dømt til at mislykkes på forhånd. Oceano da Cruz og hans dobbeltplade er langt mere end blot lidt kulør i den grå masse.