Ryan Schreiber er manden bag verdens mest indflydelsesrige website for alternativ musik, det amerikanske Pitchforkmedia.com. Sidens rosende ord til Figurines har banet vejen for gruppen på den anden side af Atlanten, og forleden tog Schreiber selv turen over havet og for at se nærmere på den danske musikscene til årets Spot Festival.
For 11 år siden var Ryan Schreiber på mange måder en almindelig amerikansk teenager. Lige færdig med High School, vild med musik og uden den helt store plan. Og hvis man bare ser ham på gaden i dag, er der ikke de store synlige forskelle, udover lidt grå stænk i det halvlange, mørke hår. Han har stadig en AC/DC T-shirt og Aviator-solbriller på.
Men bag facaden gemmer sig historien om Schreiber, der hjemme hos forældrene for 11 år siden startede en hjemmeside for at dele sit syn på musik. Pitchforkmedia, kaldte han det. I dag er Pitchforkmedia.com nok verdens mest indflydelsesrige musikhjemmeside for alternativ musik. Med omkring 160.000 besøgende dagligt og over 1 million unikke brugere om måneden, er Schreibers tidsfordriv blevet til stedet, der kan give bands’ karriere et stort skub i den rigtige retning.
Gæst på Spot
Det skete for danske Figurines, der efter en koncert i foråret på den amerikanske musikfestival Sout by Southwest, fik mange rosende ord med på vejen fra Pitchforkmedia. I sidste weekend kiggede Schreiber så forbi årets Spot Festival i Århus for at se nærmere på den danske musikscene. Vi mødte en maskingeværssnakkende amerikaner i sit es lørdag eftermiddag.
Har du hørt nogle bands du kan lide indtil videre?
»Ja, jeg så The Broken Beats i går. De var fremragende. De var omkring syv folk på scenen og bidrog alle med noget unikt. Cool effekter og virkelig gode sange, god energi. De havde det hele. Og Causa Sui er suveræne. Det er lige min stil, du ved, hård 70’er-rock. De minder mig om et amerikansk band, Comets On Fire. Og så glæder jeg mig til at høre Under Byen i aften«.
Havde du et forhold til dansk musik inden du kom?
»Nej, egentlig ikke. Jeg elsker Figurines, men jeg er ikke så bekendt med dansk musik, som jeg kunne være, men jeg er ved at få en ret god fornemmelse for det her«.
Hvordan føles det, at det I skrev om Figurines nærmest var en national nyhed her i Danmark?
»Det er ret vildt. Det er fedt, at folk virkelig begynder at lægge mærke til os, og at vores meninger betyder noget. At se den effekt det har for bands er suverænt. Det var en af grundene til, at jeg startede hjemmesiden, for at kunne interessere folk i bands, jeg kunne lide, og som de måske ikke havde hørt om før. Det er Figurines et godt eksempel på. Det er et fantastisk popband. De er utrolig gode live, og næsten ingen i USA har hørt om dem. Det er mit arbejde at fortælle dem om dem«.
Hvordan føles det at have magten til at kunne skabe et bands karriere?
»Det er lidt stressende, fordi der er så meget musik, og vi kan kun høre en vis del. Så vi føler hele tiden, at der er en masse gode bands, som vi misser, og sådan vi det nok altid være. Jeg opdager stadig fem år gamle bands, som jeg elsker nu, og ville ønske jeg havde kendt tidligere. Men det er også fedt at være i en position, hvor vi kan fortælle folk om ting, der er nye og anderledes. Det er meget givende, det er fantastisk«.
Hvad tror du, der skal til for et dansk band at slå igennem i USA?
»Forhåbentlig tager det bare et godt album, og at vi hører det. Jeg tror, at Internettet har nedbrudt mange barrierer. Så når vi skriver om et band, så kan folk besøge deres hjemmesider og selv høre musikken og danne deres egne meninger. Så ja, jeg tror bare, at det kræver et godt album. Vi leder konstant efter ny musik fra forskellige lande. Og igen, Figurines er et perfekt eksempel, og også Serena-Maneesh, de er to skandinaviske bands, som vi er fuldstændig forelskede i«.
Det amerikanske filter
Men både Figurines og Sarena-Maneesh er meget amerikansk-inspirerede bands, tror du, at det har noget med deres USA-succes at gøre?
»Ja, jeg tror helt sikkert at vi filtrerer musikken gennem et amerikansk filter. Vi amerikanere har en speciel lyd som vi er vilde med og historisk set er vant til. Men vi er også åbne overfor nye ting, der ikke lyder amerikansk. Jeg har hørt mange gode bands her i dag, der ikke lyder som noget jeg er vant til at lytte til, og jeg er ligeså interesseret i det som noget andet«.
Men Pitchforkmedia lader til at have en meget specifik musiksmag. Hvordan prioriterer I?
»I amerikansk indierock er der en speciel holdning, der er meget elitær. Hvis du ikke lytter til samme musik er du ikke lige så cool. Vi kommer fra den baggrund, men har fået en meget bredere smag. Vi dækker også hiphop, elektronisk, avantgarde, selv hitliste-pop. Vi er vilde med Gwen Stefanis ‘Hollaback Girl’, så vi har virkelig udvidet vores horizonter siden starten«.
Men er det ikke svært for et etableret band at opnå en god anmeldelse på Pitchforkmedia?
»Det er egentlig sjovt, fordi som regel bliver bands store på grund af et rigtig godt album eller på grund af to, tre gode albums, men når de først er kæmpestore, som U2 og Coldplay, så ligger deres mest kreative og spændende materiale bag dem. Ingen kan tage det nyeste U2 album og sige, at det er bedre end ‘Joshua Tree’ eller ‘The Unforgetable Fire’. Det er det tydeligvis ikke. Så jeg tror, at mange ser os som værende imod populær musik af princip, men sådan hænger det slet ikke sammen«.
Og med disse ord stryger han videre og efterlader os med rygende, glohede øre. Så må tiden vise om han skriver nogle karriereskabende sætninger om The Broken Beats, Causa Sui, Under Byen eller nogle af de mange andre danske bands, Shreiber nåede at stifte bekendskab med i Århus.