Elektronisk JazzJuice 06: Daedelus – skævt barn leger bedst

En lille mand med lange mørke lokker og absurd store og buskede bakkenbarter træder ind på scenen. Han er iført en hvid habitjakke, en sort skjorte med høje flipper og et skriggult slips. Foran ham, på bordet, står en lille firkantet midi-maskine med usandsynligt mange knapper. Flere af dem blinkende med gult lys. Manden tager en mikrofon i hånden og siger smilende: “Let’s turn off the lights and get a little romantic.”

Et par timer tidligere fortalte den samme mand undertegnede, at det som elektronisk musiker er svært at optræde live. “Musikken har så mange detaljer og dem kan folk ikke høre, når man spiller live og de først har fået et par øl. Derfor må man godt flytte fokus lidt”. Det gjorde Daedelus så sandelig med sit skæve setup. Men uden at det flyttede unødigt fokus fra den skramlende og fantasifulde electronica. Det var i sig selv imponerende at se hvordan han håndterede teknikken, men mindst lige så imponerende hvordan den storsvedende amerikaner konstant manipulerede sit eget miks af samplede vokalspor, klassiske klange og sambarytmer, og alligevel fik det til at lyde som en himmelsk havefest i midsommernattens skær.

Nu var rammerne en hed og kogende kælder, hvor Daedelus’ varmblodede og stemningsfulde electronica hurtigt fandt sin plads. Musikken kom måske ikke altid ind under huden på publikum, men spiller altid så meget på følelserne, at den også denne aften fik gang i dansebenene og efterlod en i et opstemt humør. Om ikke andet var manden på scenen en oplevelse og et bevis på, at skæve børn leger bedst.