Baconflex

Den hånlige bemærkning om, at Århus altid er år bagefter udviklingen, er sjældent en anmelder værdig. Desværre holder Baconflex’ debutalbum ufrivilligt myten i live. De to Picnic-medlemmer Peter Fenger og Jens Mønsteds elektroniske sideprojekt er, til trods for en anstændig produktion, fanget ubehjælpsomt i en tidslomme, hvor klicheer fra electroclash, 90’er dance og funk smelter sammen.

Der skal mere til at imponere, end at sequenceren lyder tight og trommemaskinen leverer beats, der kan spille en lagerhal op. Det er jo selvfølgeligt. Nummeret ‘Cream Seseperator’ er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når buen spændes for hårdt med en rodebunke af acidloops, bigband-lyde og hvad en sampler ellers kan fyldes op med. At proppe et 4/4-skema med lyd er ingen kunst, men at de ligefrem opdyrker ‘more is more’ som mantra er en gåde.

Midtvejs genoplives 90’er dancebandet Cut ‘N’ Move med MC Zipp, der på ‘Damn I’m Lazy’ og slutningens ‘Red Light’ rimer sig gennem livets trivialiteter. Dance og rap er bare det blandingskrydderi, der aldrig burde være opfundet. Ikke engang en anstændig kitschværdi har fænomenet opsparet. Hvil derfor i fred, tak.

Merete Jacobsens stemme bærer resten af albummet. Hun har en skolet stemme, og mere er der vist ikke at sige. Lige meget, hvilke genretiltag hun styles ind i, forbliver udtrykket ensartet. Lige meget om det er acid jazz eller electro tilsat rockattituder forbliver det klichéfyldt og gennemkneppet. ‘Mind Manipulator’ er musik for folk, der aldrig har forladt stamværtshuset og i al evighed bestiller ‘det sædvanlige’. Og hvis Baconflex’ skive er det eneste album man kunne tage med på en øde ø, så er man med vegetar-valget ‘nej tak’ undskyldt på forhånd.