Basement Jaxx

På den festglade London-duos fjerde album bliver du taget med til den imaginære Crazy Itch Radio med jingler og hele pivtøjet. Efter det meget eksplosive ‘Kish Kash’-album, har Jaxx’erne vendt sig mod funken og det melodiske udgangspunkt, men uden at miste en promille af deres originalitet. Som altid er der masser af vokal-gæster med på frekvenserne, heriblandt svenske Robyn på albummets stærkeste sang ‘Hey You’.

Det, der til stadighed er så forbandet fantastisk ved Felix Buxton og Simon Ratcliffe, er deres evne til at være afsindigt kreative og samtidig udvise total mangel på selvtilfredshed. Der er dømt legestue, selv om albummet også byder på en større modenhed mellem noderne.

Det starter flabet med et kæmpe dommedags-mandekor, og man når ikke langt, før ‘Hush Boy’ sætter dig i Jaxx-land med et virvar af instrumenteringer og skæve vokaler fra mænd og kvinder. Det er ikke deres bedste hit, men så støder man på ‘Take Me Back to Your House’, der på underligste vis formår at være en mandolinbaseret dansesang, som rocker i underlivet og er lettere vemodig på samme tid.

Sådan fortsætter den skizofrene radiostation i endeløse, gakkede retninger på en herlig og fandenivoldsk måde. March-sange fra sigøjnerland, soulet crooning og tøse-grime med et glimt i øjet. Det er Jaxx, når det er bedst, og selv om der måske ikke er samme umiddelbare singler som på signaturalbummet ‘Rooty’, må du ikke lade dig snyde.