Clark

Selv om kunstnernes forskellighed er blevet mere markant, snakker man stadig om ‘lyden af Warp’, når man taler om selskabet, der havde sin storhedstid med banebrydende udgivelser af Aphex Twin, Boards of Canada og Autechre, i hvis kølvand IDM-genren opstod.

Christopher Stephen Clark, med sit nye album blot navngivet Clark, er nogle år bagefter mestrene. Alligevel er lyden umiskendelig Warp’sk. Ikke forstået sådan, at han dvæler ved fortiden, men de mere eller mindre hektiske rytmeprogrammeringer, der er kendetegnende for selskabet, suppleres her af mere lyttevenlige og til tider også halvsyrede synth-melodier, der dukker frem af collagen. Det er en hofdisciplin hos Warp, men Clark gør det, trods ligheder med især Aphex Twin anno ‘Richard D. James Album’, med personlighed og manér.

‘Body Riddle’ er tæt på at være et helstøbt ‘all killer, no filler’-album, der spænder fra korte, smukke og næsten ambiente passager over mere hektiske med bastante beats og støjflader til det direkte dansable på ‘Roulette Thrift Rum’. Mange mener, det er gået ned af bakke for Warp. Undertegnedes mening derom skal være usagt, men i hvert fald er det ikke Clark, der cementerer kritikernes påstand.