Trentemøller

Udover at være en eftertragtet remixer har Anders Trentemøller længe været trendy overalt fra Ikast til Ibiza, hvor han har pustet clubscenen omkuld med sine taktfaste techno-tracks.

På sit længe ventede debutalbum sætter Trentemøller dog hverken dansegulve eller for den sags skyld hjerter i brand. I stedet arbejder technokraten med kalejdoskopiske lydbilleder, der strækker sig længere, end øret normalt rækker på en feststemt fredag aften. Den danske debutant har med andre ord smidt dansemusikkens kompositionsmæssige spændetrøje, og i stedet tager han lytteren med på en elektronisk ekspedition, der kræver langt mere tid og tålmodighed. Men selv om pulsen er lavere, så er kreativiteten og kvaliteten faktisk højere end hidtil.

Det instrumentale afterparty er flere steder lavet med lyde fra det ydre rum, men er alligevel fyldt med en indre ro – især på ‘Miss You’, hvis glædesløse grundtema Mikael Simpson lånte på ‘De ti skud’. Den atmosfæriske ambient får derudover et mere jordnært modspil i kraft af dybe dub-rytmer og en smule guitar og glockenspiel. Det hele er alvorligt og indadvendt, men den fysiske funktion i mandens musik er alligevel til stede indimellem, hvor beats og endda en enkelt old school scratch-solo sætter gang i blodomløbet.

Med det første begrænsede oplag følger en bonus-cd med Trentemøllers tidligere 12″-ting, men selv efter 80 minutter vil man skam gerne blive lidt længere.