All Saints

Efter fem års tavshed fra og mellem pigerne i All Saints, hvor ægteskaber og barnefødsler har fået førsteprioritet, kommer nu albummet ‘Studio 1’, som vidner om fortsat godt skrivesamarbejde mellem Mel og Shaznay, og en fælles sans for lidt skæv, men helt igennem fuldlødig pop. Forkærligheden for reggae og ska er stadig det mest dominerende, men lyden er, om end helt umiskendeligt deres, noget renere, og stilen mere rolig.

Hitpotentialet er til at få øje på, også takket være KG, Greg Kurstin og Nick Nowels, men blandt de tolv numre er der egentlig bemærkelsesværdigt få af den slags hårdtpumpende numre, som holdt dem højt og længe i rotation ‘back in the day’. Det medfører nu ikke mange kedsommelige øjeblikke, men gør det tværtimod til en interessant udgivelse, der fanger lytteren med andet og mere end bas og ‘booty’. Frygt dog ej, at de fire kvinder er blevet pthalatfri og børnevenlige, for der er stadig rigelig sex i dem, særligt i numre som ‘Rocksteady’, ‘On & On’ og ‘Headlock’. Det saftige islæt ligger bare mere implicit, som en grundantagelse de ikke behøver flashe konstant, og det fungerer slet ikke dårligt.

‘Studio 1’ er ikke et album, der med det samme tager permanent bo i én, men efter nogle ganges gennemlytning bliver det klart, at All Saints ikke har mistet taget, hverken i hinanden eller tiden, og at deres genopståen, som de selv vælger at kalde en fortsættelse, dermed var et godt træk. De har stadig kemi og kant nok til at holde både gamle og nye fans ved ilden.