moi Caprice

Så kom den. Ikke smash-hittet, men pladen, der smukt forløser det potentiale, som moi Caprice har vist i masser af glimt på gruppens to foregående udgivelser. ‘The Art of Kissing Properly’ glimter ikke, men drager, overbeviser og imponerer.

Hvor moi Caprice tidligere især har gjort sig bemærket ved berusende bittersøde stemninger og svimlende melankoli er ‘The Art of Kissing Properly’ gennemsyret af en stram elegance, der konsekvent holder ligegyldigheden fra livet. Der løber en ikke rød, men snarere mørkeblå tråd gennem denne plade, hvor alvoren og modenheden sætter sit præg på mange af sangene.

‘For Once in Your Life Try to Fight for Something You Believe In’ og ‘Wish You Were Here’ viser eksemplarisk moi Caprices evne til at lave og udvikle fængende, detaljerige rocksange uden slavisk at jagte det saliggørende omkvæd, der skal behage lytteren. Bandet lykkes med det fordi tomme, momentant mættende kalorier aldrig får lov til at spolere den næsten glubske appetit man får på dette album. Og at gruppen så stadig formår at hive en træfsikker radio-single som ‘Drama Queen’ ud af ærmet skal bestemt ikke ligge dem til last.

Sanger Michael Møller træder for alvor i karakter. Der er skruet ned for den teatralske positur og gevinsten er, at Møller, som sanger og tekstforfatter, kommer bedre til sin ret og fremstår mere vedkommende end tidligere. Linien “I realize it’s late to realize a mistake halfway through the wedding cake” fra ‘A Supplement to Sunshine’ er enkel, underfundig kærlighedslyrik, der siger mere end et dusin tætpakkede vers.

‘The Art of Kissing Properly’ er i overført betydning lyden af et beslutsomt, fokuseret band, der har taget en dyb indånding, sat af med samlede ben og er landet på den anden side mindst et par skridt foran det gamle ståsted. Og på sikker afstand af rigtig mange konkurrenter.