Freddie Cruger aka. Red Astaire

Hvis du ikke har siddet indendørs og kedet dig i weekenderne igennem de sidste par år, så har du, selvom du måske ikke er helt klar over det, helt sikkert hørt om den svenske beatsmed Red Astaire før. Hans remix af D’Angelos ‘Follow Me’ har nemlig fyldt de fleste dansegulve siden det udkom i 2003. Det er et album, hvor produktionerne fortsætter i samme stil, hvilket betyder at den gennembrydende lyd på albummet er soul og hiphop, men ved at blande det med alt fra funk til latin formår han at ramme utroligt bredt.

Han har denne gang inddraget flere prominente og interessante navne til at hjælpe med vokalerne. Specielt hele nordens Linn kan ikke undgå at give én gåsehud over hele kroppen, når hun på nummeret ‘ Pretty Little Thing’ giver en lektion i, hvordan man ligger en sprød vokal. Derudover er de to sangere Desmond Foster og Anthony David spændende nye bekendtskaber for mig, da de virkelig beviser, hvordan man skal angribe Red Astaires til tider lidt letkøbte produktioner med sjæl, flow og energi.

Desværre er det kun cirka halvdelen af de tretten numre, der holder en høj standard. Hans forsøg på at ramme bredt giver til tider ikke pote, og det er især på de rene hiphop-numre, at det går galt. Der er dog flere numre, som har potentiale til at vække opsigt på dansegulve rundt omkring, men længere rækker det heller ikke, og ‘Soul Search’ vil hurtigt blive glemt igen.