The Kissaway Trail

Odense-bandet The Kissaway Trail har med debuten valgt at kigge ud mod verden og stjernerne, og langt væk fra det ellers i tiden så populære modersmålsorienterede rock og pop. Pladens 11 numre bliver serveret med store armbevægelser, både på det musikalske, men så sandelig også på det følelsesmæssige plan, og har alle et godt og grundigt iørefaldende islæt over sig.

Det er vel aldrig sjovt at blive sat i bås som debuterende band og få en masse referencer klistret på sig. Men svært er det nu engang at opfinde den dybe tallerken og det har The Kissaway Trail heller ikke formodet. De musikalske forbilleder, så som The Flaming Lips, Mercury Rev og Arcade Fire, skinner igennem hist og her, men det gør ikke så meget, for bandet har alligevel deres egen personlige udgave, hvor ‘lala’-kor, dominerende guitarer og fyldige keyboardflader er vigtige ingredienser. Vekselvirkningen mellem de to forsangere giver også et glimrende og afvekslende flow.

Åbneren ‘Forever Turned Out to Be Too Long’ sparker festen i gang, men allerede her fornemmer man en smerte og melankoli bag det massive lydbillede af strygere og kor, der dukker op flere steder. ’61’ er pladens bedste nummer, for her åbnes der op for en mere skæv og legende pop, hvilket klæder odenseanerne særdeles godt. Det hele afsluttes på bedste vis med den smukke og næsten drømmende ‘Bleeding Hearts’.

Her er en debut der imponerer, og med gode odds i posen, i form af manager og distributionsaftaler uden for landets grænser, skal drengene nok nå langt i rejsen mod stjernerne.