Pole

Efter en fem årig pause fra sit Pole-alias er Stefan Betke endelig vendt tilbage til et af tysk, elektronisk musiks mest fejrede projekter, men Betke lever kun til dels op til sit gode rygte.

Den første positive overraskelse kommer imidlertid allerede på første skæring, hvor man kan konstatere, at der er sket noget de sidste fem år. Der er endnu spor af den kliniske dub afart, som altid har været Poles varemærke, men også hiphop fra ‘out of space’-agtige beats har fået en afgørende rolle, mens andre skæringer sikkert vil finde vejen til flere minimaltechno djs pladetasker. Intet af materialet passer i nogen af de nævnte kasser, men modsat findes elementerne på så godt som samtlige skæringer.

Betke har altså langt hen ad vejen genopfundet sig selv, og det skal man selvfølgelig ikke underkende værdien af, specielt ikke når resultatet er en homogen udgivelse med masser af spændende indfald, genreparringer og en ret unik lyd. Modsat var lige akkurat Pole så god til det, han tidligere har gjort, at man sagtens kunne have ønsket sig mere af den skuffe, og så må man erkende, at selvom Pole stadig fremstår som en fremragende producer, så gaber han tilsyneladende over lidt for mange genre og lyde, digitale såvel som organiske, på hver enkelt skæring. Det er godt, men styrken, er samtidig en svaghed, og Pole er bare bedre til noget andet.