August & the Red Apples

Debutanten Kristoffer August, der har et cv udover det sædvanlige i form af rejser ud i verden med musikken som ledetråd, bagmand for diverse singer/ songwriter-arrangementer i blandt andet USA og gode kontakter i øst og vest, der gør, at albummet udkommer i store dele af verden, brænder tydeligvis for sin musik.

Vi bevæger os i den afdæmpede og følsomme del af rocken, hvor navne som Ryan Adams, Nick Cave og Wilco er pionerer. Men hvor de nævnte er i stand til at overraske, imponere og provokere, er August desværre kun en forsigtig skygge af et talent, der desværre aldrig helt stikker hovedet frem.

Der er ingen tvivl om det instrumentale og vokale talent. Lydbilledet er både storladent og pompøst med diverse strygere og fløjter, og hvad der ellers skal til for at charmere. Men sangskrivermæssigt er det en fattig omgang at være vidende til. De 13 sange ligger og ulmer helt nede i gulvhøjde og når desværre aldrig op i kroppen, hvor hjertet som bekendt er placeret.

Det hele bliver til en kedelig omgang pseudorock, der viser en talentfuld musiker med drømmene, ambitionerne og visionerne i orden, men et indhold der desværre ikke kan hamle op. Selv de mest tillokkende og smukkest indpakkede gaver kan desværre være nok så skuffende, når papiret først er revet af.