No Privacy

Sidst vi hørte noget fra No Privacy var det på den noget vaklende ep ‘Beautiful Life’. Noget tyder dog på, at denne skuffelse er blevet vendt til noget positivt, for No Privacy og frontkvinde Roxanna Albeck viser virkelig tænder på debutalbummet.

Allerede fra første færd får vi en forsmag på Albecks hårdkogte stemme, der langsomt bygger sin vrede op og til sidst halvt vrænger, halvt skriger sin lede ud over den beskidte og tunge bund, der ulmende holder gang i den vokale ild. ‘Blood over Denmark’ hedder første skæring, der mest af alt minder om en kæmpe fuckfinger til det borgerlige Danmark og den ensretning, der følger med.

Bandet holder herefter stædigt fast i de rockede sange, der krydres med veltilrettelagt støj og en punket energi, der lever og ånder i den befriende, rå produktion, der får bandets musik helt ind under huden.

Det er først, når bandet gearer ned, at kedsomheden begynder at melde sig en smule, for Albecks stemme giver slet ikke samme kuldegysninger og følelse af nærvær, når der synges uden den vrede, som hun mener 110%. Det er nemlig i de sange og de passager, hvor pænheden slippes, at Albeck virkelig viser sig som en karismatisk og fandenivoldsk sanger, hvis vokale kraft insisterende holder gryden i gang. Selvom nogle af arrangementerne mangler lidt pondus og variation, så har No Privacy bevæget sig milevidt siden deres ep, og viser sig nu som et band, der mener det alvorligt og forlanger at blive taget seriøst.