Phat Kat

Efter mange år i branchen uden det store gennembrud og med et debutalbum fra 2004, der ifølge Phat Kat blev overset på grund af elendigt pr-arbejde fra hans tidligere pladeselskabs side, mærker man tydeligt, at rapperen brænder for at vise, hvad han kan. Og han har nogle trumfer i ærmet, viser det sig på et hæsblæsende og fokuseret album.

Det første trumfkort er Phat Kat selv. Han besidder et stramt flow og mestrer både punch-line rap samt historiefortælling og har samtidig en god stemme, der supplerer de hårde beats suverænt. Næste trumfkort er teksterne. Skuffelserne fra tidligere i karrieren virker som brændstof, og Phat Kat har en masse håndkantsslag, han gerne vil uddele til andre i branchen. Der bliver også plads til fortællinger fra den mere skumle del af bilbyen Detroit, hvilket giver en god balance og variation til den tekstmæssige del af albummet.

Sidste trumfkort er producerne Black Milk og afdøde J Dilla. Sidstnævnte udgjorde i starten af 90’erne gruppen First Down sammen med Phat Kat, og nu giver han vennen en sidste hånd ved at levere fem bragende beats. Men det er Black Milk, der løber med den største hæder for hans fire fantastiske bidrag, som understreger hvilken topform, han er i netop nu. Hård Detroit hiphop af den bedste skuffe, hvor futuristiske synths blandes med fantasifuldt opklippede samples og tunge trommer. Kortene er lagt, og de holder.