Digitalism

Digitalism. Et velvalgt navn for den tidligere dj-duo Jens Moelle og Ismail Tuefekci, der nu albumdebuterer som anden del af en tretrinsraket på den hypede elektroniske sommerscene, med Justice som første og Simian Mobile Disco som sidste i udgivelsesrækken.

D’herrer har base i en bunker i Hamborg, men hører hjemme på det franske label Kitsuné. Og den franske forbindelse kan i den grad høres. Både ‘Magnets’, ‘Moonlight’ og især ‘The Pulse’ er rene pariser-pasticher med vocoder-stemmer, som både Darth Vader og Daft Punk ville være stolte af – medmindre sidstnævnte altså pudser musikpolitiet på de tyske tyveknægte.

Så er der lidt mere selvstændighed at spore på klub-baskere som for eksempel ‘Zdarlight’ og ‘Idealistic’ – hårdtpumpet electroclash, der ofte kører ud af acid-agtige tangenter. Og med en hidsig og hyperaktiv puls, der både rammer mellem- og dansegulvet som en mavepuster.

Men det hele er ikke kun for klubkids med hang til headbanging. Popperlen ‘Pogo’ lyder som en hyldest til hedengangne New Order, altså en opdatering af god gammeldaws new wave i digital version med knivskarpt lydbillede. Og der er flere fixpunkter for rockfolket på genfortolkningen af The Cures ‘Fire in Cairo’, der bliver til ‘Digitalism in Cairo’ – meget langt fra originalen, men tæt på at være rigtig godt takket være skærebrænder-synths og Robert Smiths samplede sang.

Havde Digitalism været en bil, havde den været enhver mands drøm: fransk finesse og tysk effektivitet – på en og samme tid. Musikalsk er det dog ikke helt nok til at blive enhver anmelders drøm. Indimellem er lånene lige lovlig ulovlige. Og selvom det er fransk feststemning med kæft, trit og retning, så er sidstnævnte lidt for ensrettet.