Nordic By Nature – ny nordisk hiphop

Med gavflaben Per V som charmetrolds-vært fik hiphop-publikummet i et fuldt telt i går eftermiddags for første gang noget for pengene, da nye navne fra den danske, svenske og norske rap-scene fik chancen. Det var to timer med stor spændvidde i både kvalitet og udtryk, men armene var i vejret hele vejen, og call-backet var konstant på plads.

Først på startlisten stod Nørrebro-kollektivet Sort Stue (billedet) og deres håndspillede hiphop med træblæsere, kontrabas, keys og to trommesæt til at backe de fire sprælske rappere op. Nogle gange gik der ren balkan i den, og andre gange var det mere tilbagelænet funky, mens der i flows af vekslende autoritet blev rappet stolt om DIY-status og Ungdomshus-sympatier. Charmerende sager, der dog endte med at køre lidt for meget i samme rille.

Sværere havde norske Nils M/ Skils det dog uden national opbakning. Hans dj Neekoh trykkede play på en stribe smooth, solide produktioner med masser af synth-hooks, men det var alt for rent og pænt. Og når Nils primært høster respekt for sine skarpe tekster, så var det altså svært for ham at stå på udebane foran et fremmedsproget publikum og rulle på sine norske r’er.

Så var teltet halvt tomt, og det lykkedes ikke svenske Lazee at fylde det op igen. Guldsmykker er åbenbart virkelig billige i Malmø, og inspirationerne er mange. Den veltrænede engelsk-rappende svensker hoppede rundt i et skizofrent og spændende univers af grimey beats, drum’n’bass og spartanske Neptunes-agtige produktioner. Men det gik både hurtigt og for hurtigt. Lazee fik vist hvor meget han kunne, men ikke hvad han vil.

Så var der meget mere overblik og modent udtryk over danske Kasper Spez, der trådte frem som en kloning af en sæbekasse-profet, følsom gynmnasie-lyriker og overlegen rapper uden nogen som helst respekt for rap-regler og enderim. Backet op af blandt andet cello, keys og smygende el-guitar leverede han et ærligt, selvsikkert set, der ville have fungeret endnu bedre i en natklub. Som Spez selv sagde i introduktionen til nummeret ‘Tøsedrengen’: »Det er ikke meget hiphop, men det er meget mig«.