Colleen

Dem der kender Cécile Schott, højst sandsynligt som Colleen, har sikkert allerede gættet det, så lad mig bare konstatere det med det samme: Hendes nye og tredje album ender højst sandsynligt langt oppe på listen over 2007’s fineste.

Schott har denne gang selv komponeret og spillet hver eneste tone på albummet, og måske derfor er resultatet harmonisk og personligt. Siden debutalbummet fra 2005 har hun distanceret sig fra den elektroniske musik, og det klæder hende, når hun som her har droppet sampleren fuldstændig for udelukkende at fremføre de minimalistiske, men stemningsmættede kompositioner på akustisk guitar, viola, clarinet, spinet og krystalglas. Man får den idé, at det er her Cécile Schott finder sin rette hylde, at det er her, hun finder den formel, der fremhæver hendes talent bedst muligt.

På enkelte skæringer risikerer man at kede sig en anelse, men skæringer som ‘Sun Against My Eyes’, ‘Sea of Tranquility’ og ‘Le Bateau’ er tilgengæld så smukke og tidsløse, at man kunne have tilgivet langt værre ting. Det er den indtil videre bedste indføring i Schotts smukke, feminine univers, og et god bud på ‘årets fineste album’.