Euros Childs

Euros Childs, frontmanden fra hedengangne walisiske Gorky’s Zygotic Mynci, er tilbage med sit tredje soloalbum på blot halvandet år. Og hvor de tidligere album i soloform – såvel sammen med GZM – bød på en spruttende og alt andet end stilren blanding af walisiske tekster, skramlende, skæve og larmende numre, der bedst kan kategoriseres som neo-psych-folk-pop, flirtende med country, ballader og snart hvad som helst, så er der på det nyeste album luget gevaldigt ud i stiklingerne, og tilbage står et mere homogent, men desværre også mere kedeligt og mindre legesygt, rent engelsksproget album.

Titelnummeret er albummets hovedværk. Et kalejdoskopisk nummer, der på sine 16 minutter snor og fletter sig gennem et væld af selvstændige sange holdt sammen af temposkift, stilskift og en vokal, der stritter i alle verdens hjørner. Det fungerer. Ligeledes er ‘Horseriding’ umiddelbar og fængende med smilende pop og Jerry Lee-Lewis-hamrende klaverspil, mens ‘Hard Times Wondering’ og ‘Think I’ll Run Away’ træder vande med deres gentagende gentagelser.

Albummet igennem skiftes der mellem de up-tempo solskinspoppende melodier og gråvejrs-tungsindige folk-numre. Det falder dog markant bedst ud for uptempo-numrene, hvor der gnides varme melodier ud af instrumenterne, mens lytteglæden daler i takt med tempoet i de langsommere numre.