Patrick Watson

Så er der godt nyt til alle romantikere. Patrick Watson er hovedmanden bag bandet af samme navn, som her slipper en ganske solid plade, der spiller på alle de de store følelser. Bandet, som har hjemme i Montreal, gør sig i stort arrangerede filmiske lydbilleder med elementer fra klassisk musik, rock og jazz.

Lytteren bliver suget ind i en varm omfavnelse af blide toner, men bagved lurer der dog en bekymrende tone, så trygheden er aldrig helt sikret. I centrum af det hele er Patrick Watsons flotte og patosfyldte vokal, der af og til kan minde lidt for meget om forbilledet Jeff Buckley. Bandet lever højt på, at de er i stand til at skabe en stemning i deres musik gennem de mange instrumenter, og det lykkes fint på ‘Weight of the World’, der er et flot sammensurium af en march-agtig trommerytme, en ensom guitar, harmonika og horn.

Albummet er på mange måder en rigtig vellykket plade, og der er ingen tvivl om, at Patrick Watson og bandkammeraterne er dygtige musikere, men numrene kan af og til virkede overbelæssede med de mange effekter, og det bliver en smule anstrengende i længden. Tekstuniverset er ligeledes i den banale ende, hvilket blot understreges af sangtitler som ‘Daydreamer’, ‘Bright Shiny Lights’ og ‘Sleeping Beauty’.