Brett Anderson – lettere rusten

Tilbage i 90’erne var Suede med Brett Anderon i spidsen konger i Danmark. De solgte i tusindvis af plader og i 1999 bandet spillede hele tre koncerter på Roskilde Festival. Meget er ændret siden, og denne aften, otte år senere, var det et knapt halvt fyldt Musikhuset, der tog imod Brett Anderson, som ulasteligt klædt i jeans og mørkhabitjakke skridtede rundt på scenen med en kop te i hånden, et koket vink til publikum og et spagt »hello«.

Koncerten blev indledt på udmærket vis med førstesinglen ‘Love is Dead’ fra solodebuten, men de efterfølgende numre med cellisten Amy Langley og Anderson på akustisk guitar trak lige så stille intensiteten ud af forestillingen. Det hjalp dog på affæren, at Anderson var i godt humør og undervejs fik fyret sarkastiske bemærkninger af.

Langt mere nerve kom der dog, da han satte sig til pianoet og leverede gamle Suede-klassikere som ‘ By the Sea’, ‘The Power’ og en umanerligt flot fremførelse af ‘The Asphalt World’. Endelig var gnisten slået an, men så skulle der holdes pause.

Anden del af koncerten startede ligesom første del noget trægt, og det var først på ‘He’s Gone’ og den smukke ‘The 2 of Us’ at energien fandt tilbage. Sidstnævnte virkede dog lidt flad, fordi Andersons stemme på dette nummer var temmelig rusten. Til slut tog Anderson imod publikums forslag til ekstranumre, men det faldt fra hinanden, da hovedpersonen hverken kunne huske tekst eller akkorder til de tre første forsøg, inden der kom mere styr på det i ‘So Young’.