The Elephants

Giv plads. Efter flere selv- og velgjorte demoer og ep’er har The Elephants endelig fået møvet sig ind i de albumdebuterendes rækker. Og gudskelov følger københavnergruppens musikalske udtryk ikke dyrets tunge og klodsede størrelse.

Tværtom befinder The Elephants sig i strandkanten, yndefuldt pjaskende med surf og skramlet 60’er-smilende pop. Indimellem bringes country’en med twang og mundharpe til vandskorpen, og klapperslanger klapper, sammen med ivrige hænder, sangene fremad.

På 12 skæringer læner forsangerne Martine Madsen og Bjarke Bendtsen sig vel tilbage og formår sammenslyngende og -syngende at skabe en varm stemning, hvor Bendtsens tørre vokal yder fint modspil til Madsens sødmefyldte og spinkle ditto. Resten af truppen akkompagnerer fornemt med et væld af fremmedartede instrumenter som blandt andet theremin og ukulele.

Størstedelen af numrene er uptempo indiepop-numre, der utvivlsomt vil gå i hjertekulen hos alle med smag for naive og umiddelbare popsange. Tag bare ‘5 Minutes’ med perlende guitar og iørefaldende melodi. Undertiden leder vokalkonstellationen tankerne mod Yellowish, mens stemningen af sensommer og surf genkalder Beach Boys og The Thrills for det indre øre. Det skal dog ikke ligge The Elephants til last, da gruppen forvalter inspirationerne, så deres eget udtryk skinner igennem. Med sange som ‘Obvious’ og ‘Good Times’ dykker tempoet nemlig og skyller durskalaerne væk, mens Bendtsen strækker sin vokal og sammen med det musikalske udtryk vover sig ud på dybere vand. Det giver spændvidde og et eget aftryk.