Det ville kunne gøre julemanden helt misundelig, men det formfuldendte fuldskæg tilhører altså Sam Beam, den amerikanske folk-troubadour med eget enmandsband under navnet Iron & Wine. Man kunne tro, det er der for at holde på varmen, eller fordi det er mode i folk-kredse, men ifølge ham selv er det ren og skær dovenskab.
Det er ellers alt andet end dovenskab, der synes at kendetegne Iron & Wine, som i løbet af de sidste fem år har stået for en flittig pladeproduktion siden den hjemmegjorte, lo-fi debut, ‘The Creek Drank the Cradle’, der blev lavet i stuen, efter børnene var lagt i seng.
»Til at begynde med var musikken min hobby. Jeg indspillede derhjemme, når jeg havde fri fra arbejde. Nu er hobbyen blevet arbejde, og det har naturligvis ændret en del. Jeg skriver stadig mine sange på samme måde, men når det kommer til at indspille, så har processen ændret sig fuldstændig. Det er kommet til at handle meget mere om at udforske, hvad der er inde i mit hoved, end om bare at oversætte det til musikken«.
Iron & Wine er et personligt musikalsk projekt, der med sine poetisk klingende tekster leger sig igennem de snørklede kroge af Sam Beams fantasi, forførende guitarspil og fortællelystne og godnathistorieblide vokal.
»Jeg behandler mine sange som digte, hvor jeg antyder og beskriver mere, end forklarer noget bestemt. Det er en værdi, som jeg også selv synes om i andres tekster, fordi man kan lytte til et nummer én gang og få en mening ud af det, lytte til det igen og finde en anden mening i det. Det bliver på den måde mere personligt«.
Men det er samtidigt også et projekt, hvor han hele tiden søger efter nye udfordringer. Selvom tekstuniverset til stadighed kredser om nærheden, så har den musikalske side gennem årene opsuget flere nye ydre indtryk og udtryk.
»Jeg kan ikke lide ideen om at lave det samme to gange. For at holde sig selv engageret og interesseret i sin egen musik, så bliver man nødt til at skubbe sig selv i retning af noget nyt. Det at arbejde sammen med andre var et af de skub«.
For det er ikke kun skægget, der har vokset sig vildt i løbet af de sidste år, men også forskellige musikalske kollaborationer, som med de californiske steppeulve fra Calexico. Samarbejder der har smittet kraftigt af på det nyligt udsendte album, ‘The Shepherd’s Dog’, hvor en hel ekspedition af musikere er blevet sendt af sted for at udforske det ukendte indre og har kortlagt et mere spraglet musikalsk område.
»Jeg syntes, de nye numre var anderledes end de tidligere, mere rastløse og komplekse. Derfor passede det bedre til dem med mere legesyge instrumenteringer og arrangementer. Jeg prøver hele tiden på at lave noget nyt, og når man arbejder sammen med andre, så lærer man en masse nyt. Måske føles det som et stort spring for nogle, men for mig er det resultatet af en naturlig udvikling«.
Iron & Wine spiller på Voxhall den 21. januar og på Lille Vega den 25. januar.
Artiklen har tidligere været bragt i Soundvenue Magazine #18