The Mars Volta

Man skal være både seriøst tonedøv og voldsomt rytmisk handicappet, hvis man ikke kan finde bare et par øjeblikke på The Mars Voltas seneste opus, som kan få én til at vippe med foden eller nynne mere eller mindre hjælpeløst med. Og det er netop det dybt fascinerende ved gruppen: At de på trods af deres kompromisløse og til tider frustrerende egensindige vandren i det store musiske kosmos alligevel altid formår at bygge nok hooks ind i virvarret til, at de aldrig helt mister jordforbindelsen.

‘Bedlam in Goliath’, der er gruppens fjerde studiealbum, præsenterer The Mars Volta fra en mere intens og aggressiv vinkel. Grundelementerne i gruppens progressive rockfusion er de samme som tidligere, men det altid usandsynligt velspillende band går denne gang direkte efter struben fra første sekund og slipper sjældent grebet i løbet af de 76 minutter, albummet varer.

Der er en mørk David Lynch’sk understrøm i albummets fortættede lydbillede og kompositioner, der selv i de mest dansable salsa-øjeblikke og spasmatiske syrerockstunder giver et tungt og vibrerende modspil. Denne mørke understrøm forstærkes af albummets konceptuelle fortælling, der er bygget over bandets egne ubehagelige oplevelser med et ånden i glasset-bræt, der viste sig at bære på en makaber historie og en ikke mindre ubehagelig forbandelse.

Det er ikke for små børn – hverken historien eller musikken – og det er nok ikke et album, der vil vinde The Mars Volta mange nye fans. Til gengæld er det et virtuost udført og gennemtænkt album, der fasttømrer The Mars Voltas position som en af de vigtigste musikalske stemmer på den alternative musikscene.