The Seven Mile Journey

Forvent ikke fornyelse fra den aalborgensiske gruppe The Seven Mile Journey. Mange postrockbands før den har excelleret i disciplinen eksperimenterende, instrumentale og langstrakte numre, som syrer ud i lydabstraktioner og vender ryggen til publikum.

Men alligevel er der noget appellerende og dybt bevægende over gruppens andet album, ‘The Metamorphosis Project’, som i stærke glimt overkommer genrens utilgængelighed og sender mørke, dronende toner direkte i centralnervesystemet, hvor de lammer underbevidstheden og overbeviser lytteren om, at vi kommer til at høre mere til kvartetten.

Pladen er ligesom debuten instrumental postrock i ret traditionel forstand. Hypnotiserende, repeterende og med de for genren så karakteristiske lange, episke og dramatiske sangstrukturer (numrenes længde varierer fra tre minutter til et kvarter), der kunne være komponeret efter drejebogen til de længste slag i Ringenes Herre.

Det er ikke nogen hemmelighed, at gruppen stemningsmæssigt og genremæssigt lægger sig op af grupper som Godspeed You Black Emperor! og Mogwai, og ligesom forgængerne er mere optaget af eksperimenter og lydbilleder end hooklines. Men hvor mange bands snubler i forbillederne, formår The Seven Mile Journey at væve melodistof ind i lydcollagerne og dreje numrene med en så effektiv sans for dramatik, at fimrehårene rejser sig i øregangene, og man helt glemmer, at bandet ikke er fornyere. Og så er det vel underordnet.